Om Hjemklar

Hej, jeg hedder Christina
For mig er et hjem meget mere end fire vægge. Jeg har altid interesseret mig for boligindretning, farver og den stemning, der gør et hus til et hjem. Samtidig har jeg arbejdet 29 år som sygeplejerske, hvor nærvær, respekt og omsorg har været en naturlig del af min hverdag.
Idéen til Hjemklar opstod, da vores nabo havde svært ved at sælge deres bolig. Huset fejlede ingenting - men det viste ikke sit fulde potentiale. Det fik mig til at indse, hvor stor en forskel den rette præsentation kan gøre.
I dag hjælper jeg boligsælgere med at præsentere deres hjem på en måde, der gør det lettere for potentielle købere at se mulighederne og forestille sig deres fremtid i boligen.
Jeg møder både mennesker og boliger med respekt. Ingen hjem er ens, og derfor tager jeg altid udgangspunkt i dig, din bolig og dine ønsker. Mit mål er ikke at ændre dit hjem - men at fremhæve alt det, der allerede gør det unikt.